”… bedragere”?!

En gammel sag har nu fået nyt liv på dansk.Det drejer sig om ideer fra den jødiske tænker og religionskritiker Spinoza og andre endnu ældre fritænkere, samlet i værket ”La vie et l’esprit de Traité des Trois Imposteurs” fra 1719, som oversat til dansk altså har fået titlen Traktat om de tre bedragere. I bogen introduceres læseren for kontroverserne mellem oplysningstidens forløbere og kirkens modstand af samme, altså frie menneskers tanker. Der er tale om en klassisk ateistisk bedrift, som med en vis effekt har rokket ved selve kernen i de store religioners gudsforståelser. Det giver sig selv, når man hævder at Moses, Jesus og Muhammed er bedragere, må man som troende i første omgang afvise en sådan påstand. Alligevel kan det måske være tiden værd at læse det, som måske bliver til endnu et indlæg i en konspirationsteori rettet mod kristendommens gudsinspirerede grundlag. Man ved aldrig, hvornår et forsvar for troen bliver afkrævet.
Josua Christensen

Traktat om de tre bedragere
176 sider • 199 kr. • Informations Forlag